What The Mortals Think

Om dette spil

Felix arbejder i Dødsministeriet og er forelsket i jomfruen Betty fra Livsministeriet. Han tror, at han ved at tage til menneskeverdenen, kan komme til at møde hende en dag. Så han har påtaget sig jobbet med at sikre at folk dør og lært sig selv at danse, for at kunne imponere hans "døds" kærlighed.

Da Felix kun bevæger sig i skyggerne, må han træde varsomt gennem denne mærkelige verden. Heldigvis kan Felix The Reaper vende solen og flytte skyggeobjekter omkring, hvilket danner de nødvendige stier til at kunne navigere rundt i de levendes land. Det gør han, for at løse gåder og sørge for at folk dør ifølge de ministerielle planer.

Hvert bane åbner en hardcore-version af sig selv for den motiverede ministerielle stræber. Du kan også indsamle kraniepræstationer, der låser op for flere prøver med bonustid for de mest ressourcefulde medarbejdere.

• Sæt dig selv på prøve med spillets originale gådemekanismer
  
• Oplev en grusom sød historie og smuk verden
  
• Vælg dine egne melodier fra et udvalg af 10+ indie-musikere på Felix’ walkman
  
• Indsaml kraniepræstationer, der låser op for flere prøver med bonustid
  
• Se Felix’ udvikle sine dansebevægelser, som var de skabt af professionelle dansere!

Felix the Reaper opstod fra en fascination for dødens henslængte, humoristiske og groteske kunsthistorie. Der er opstået mange temaer i dødens kulturelle identitet, inklusive Dødedans eller Danse Macabre og Døden og Jomfruen. Vi blandede disse to temaer i Felix the Reaper.

For selve figuren og verden omkring ham, var der en anden inspiration: Vi tog stikord fra det ældgamle tv-show The Twilight Zone, middelaldermalere som Bruegel og Bosch og tegneseriefigurerne fra Adventure Time og Hayao Miyazaki.

En anden vigtig inspiration for Felix The Reaper var de fantastiske kunstneriske hjælpere i produktionen. Vi arbejdede med dansere, en lang liste musikkunstnere og historielærere.

Dansen

Adskillige dansere bidrog til spillets produktion og til sidst improviserede Gunilla Lind og Raphaël Ferdinand Eder-Kastling de endelige trin, som endte i spillet.

Her ser du Gunilla der laver et dansetrin for Felix:

Og her Raphael der lavet et andet:

Musikken

Selvfølgelig har et spil med en dansende hovedperson brug for fantastisk musik, hvorfor skulle han ellers danse? Vi designede spillet på en måde, der lader musikkunstnere være sig selv. Vi ville have dem til at bidrage til spillet med deres personlige kunstneriske evner, i stedet for at bede dem om at være som vi vil have dem. Dette gav en varieret og mærkelig kombination af musik. Men da spiloplevelsen ikke er presset med gåder, har du faktisk tid til at værdsætte og nyde originaliteten mens du spiller.

Kunsthistorien

Idéen til selve spillet har rod i kunsthistorien. Vi startede faktisk med The Danse Macabre og Døden og Jomfruen som grundlag og spurgte så os selv: Hvordan kan vi lave et spil med dette? Til sidst og efter adskillige forskellige prototyper, endte vi her.

Sammen med produktionen, dykkede en historielærer ned i dødens historie på tværs af mere end 10 århundreder for et bogmanuskript han arbejder på og hver gang han ramte noget spændende, fortalte han os om det og vi forsøgte at sætte det ind i spillet, hvis det passede. Der findes fem forskellige artikler fra denne historiker Søren Hein Rasmussen inden for spillet - du kan låse op for dem når du laver fremskridt.

Beskrivelse af voksenindhold

Udviklerne beskriver indholdet således:

Contains blood and occasional cartoon violence